Style Selector
Layout Style
Boxed Background Patterns
Boxed Background Images
Color Scheme

Ballerup den 14. januar 2024

Meddelelse vedrørende vurderinger af udokumenteret omkostninger mm.

Bestyrelsen er blevet kontaktet af kolonihaveforbundets For-person Peter for vurderingsfunktionen.
Vurderingsfunktionen er ikke enig i en advokats fortolkning af reglerne vedrørende mulighed for fremførsel af udokumenterede omkostninger.
Advokatens vurdering, har vi ført til bestyrelsesreferat, og i referatet bedt vurderingsholdet følge.
Vurderingsfunktionen beder os meddele følgende:

”Tillæg fastsættes på baggrund af den udgift, som ejer har haft. Udgiften skal som udgangspunkt dokumenteres. Hvis ejer ikke kan dokumentere udgiften, så anvendes prisen i en evt. tidligere vurderingsrapport. Hvis der før 1. januar 2019 er udokumenterede udgifter til synlige eller synliggjorte forbedringer eller hvis hus mv. er helt ekstraordinært godt udført eller vedligeholdt, kan disse udgifter indgå som en del af vurderingssummen. Alle typer af vedligehold og forbedringer kan indgå i et
udokumenteret tillæg. Hvert udokumenteret tillæg skal vurderes særskilt. Beløbet fastsættes efter vurderingsudvalgets skøn, og de samlede udokumenterede tillæg må ikke overstige 30 % af bebyggelsens aktuelle værdi efter nedskrivning og fradrag. Tillæg skal begrundes skriftligt. For udokumenterede udgifter skal der foretages en årlig nedskrivning, jf. punkt 13.2”

Vores bestyrelse har valgt, at vores vurderingshold fungerer uafhængig og fri, af vores bestyrelse.
De skal altid overholde regler der er givet af Kolonihaveforbundet, og Ballerup Kommune.

Bestyrelsen har endvidere bedt vores kredsbestyrelsesmedlem Kaj Oscar Hammergren, få problematik omkring de vurderinger, vores daværende vurderingshold udførte i perioden 2016 til 2021 behandlet på kredsbestyrelsesmøder.
Kaj har bedt kredsen føre nedenstående til referat på seneste møde, og han vil arbejde for et samarbejde, så man få et samarbejde mellem Højvænge og kredsen.

”Bestyrelsen i Højvænge har gennem 2 år haft godt samarbejde med sit vurderingshold, og har konstateret fejl på fejl i tidligere vurderingsholds foretagne vurderinger i perioden fra 2016 til 2021.
Vores forening har i dag en kommende retssag, fordi et medlem ikke kan sælge sit (godkendte hus) på 89 kvm. til 650.000 kroner, hvilket kan forklare bestyrelsens kommunikation ud til medlemmerne.
Vi finder det trist, at der har været ført begrænset eller ingen tilsyn i perioden 2016 til 2021. Foreningens formand har forgæves søgt hjælp til gennemgang af alle vurderinger i nævnte periode gennem VUU.
Vurderingsholdet er af vores bestyrelse blevet bedt om, at ALLE regler ubetinget skal overholdes, så IKKE Sommerbyen Højvænge i fremtiden bliver sagsøgt, fordi deklaration og vurderingsregler ikke er blevet fulgt.”

Med venlig hilsen
Bestyrelsen